Det er de færreste af os, der er 100 pct. øko eller 100 pct. perfekte eller bare almindeligt “hellige”. I virkeligheden er vi jo bare mennesker, der forsøger at gøre tingene efter bedste evne.

Det er derfor, jeg altid har fundet undervisning så forrygende interessant. For det er gennem undervisning, at man lærer nyt, og måske endda får mod på at bruge dette nye. Det er først efter, jeg er blevet ældre, at jeg er begyndt at interessere mig for hvad forskerne siger om, hvordan man kan få andre til at ændre vaner (f.eks. easy, simple, stupid – easy beats motivation, motivation beats compliance). Indtil videre har jeg stolet på, at når man taler til folks sunde fornuft – taler til den der spontane reaktion de fleste får i læringssituationer “ej – hvorfor har jeg aldrig tænkt på det før?” – så skal det nok give pote et langt stykke hen ad vejen – efter lidt tid. For det med at ændre vaner er rigtig svært. Det ved vi jo godt. Og der er mange gode grunde til, at vi ikke kan ændre os lige nu. Vi vil rigtig gerne – det passer bare lidt dårligt ind, lige nu. 

Det argument jeg har hørt flest gange, er at der ikke er tid til at bage. “Som forældre til tre og med fuldtidsjob har jeg simpelthen ikke tid til at bruge flere timer på at bage hver dag”. Og når jeg så peger på mig selv, så griner folk og siger “Du tæller ikke, for du er jo sådan en der elsker at bage.” Og det er her argumentet bliver rigtig interessant at kigge på i små bidder. 

Som mor til tre er et af mine største ønsker, at mine børn får noget ordentlig at spise. Jeg har nemt ved at bage, ja, MEN – og det her er et vigtigt og annullerende “men” – jeg har faktisk regnet på det, og hør lige her:

“Det tager mig ca. 10 min. at veje af og køre første runde æltning. Derefter hviler dejen i 10-30 min. (mens jeg laver alt muligt andet). Så tilsætter jeg salt og kører dejen færdig, ca. 3-5 min. hvor jeg kigger med, med et halvt øje. Og så skal dejen jo egentlig bare stå og hæve i fred og ro. Måske 8 timer, måske 20… 

Hvis jeg ælter dejen i hånden, så tager afvejning og æltning maks. 15 min.. Altså, det samme som når dejen køres på maskine. Den afgørende forskel er, at jeg i de 15 min. ikke kan tjekke facebook, lægge tøj sammen, lave mad eller sætte i opvaskemaskinen, fordi jeg har dej på hænderne. Skønt, ikke?!

Faktum er, at det næste jeg gør, er at tænde ovnen og lade den forvarme (mens jeg laver alt muligt andet og dejen bliver lunet). Så stikker jeg dejen ud til stykker (ca. 3 min.) og bager dem i ca. 20 min. Fordi min ovn bager skævt (som rigtig mange husholdningsovne gør), vender jeg pladerne efter 10 min.. Så helt korrekt bager jeg stykkerne i 2 x 10 min. og bruger 3 min. på at vende pladerne og tage stykker ud af ovnen, når de er færdige. 

Fra det øjeblik jeg har valgt mit blandingsforhold, glæder jeg mig til det færdige resultat. Og på travle dage glæder jeg mig over de 20 min. (fordelt på to dage!!) jeg bruger på at bage lækkert brød til min familie og venner – på stille dage ønsker jeg at have en god grund til at lave meget mere dej.”

Jeg skrev teksten her til facebook, og på den måde blev jeg endnu en i rækken af opslag, som røver værdifuld dejæltningstid fra andre mennesker. Skam stå i det. Vid, at jeg gjorde det i håb om at nudge – eller i hvert fald nærme mig beviset på at “easy” også findes når det kommer til bagning. 

Jeg er selvfølgelig lidt “hellig”, fordi jeg har valgt at prioritere de 20 minutter som noget særligt. Vigtigere end et afsnit mere på Netflix eller tid med glattejernet. Men det er fint med mig. De dage hvor jeg hellere vil smide mig i sofaen eller få lækkert hår, er der jo også plads til, så for mig er det stadig win-win 🙂