Rocky Road

…med mandler, pistacienødder, rosiner, tranebær og skumfiduser….
Jeg har altid elsket den engelske betegnelse “rich” i forhold til mad og de her “Rocky Road’ere” lever bestemt op til alt det “rich” lover os. Én hapser – og så en laaaang pause før der er plads til den næste .

Heldigvis holder de sig fint…

Der er mange (!) opskrifter på nettet, og jeg har ladet mig inspirere af både bloggere og madmagasiner. Variationsmulighederne er næsten uendelige, men kombinationen af knas, blødt, sødt, syrligt og “mørkt” er altid lækker.

Mine børn synes jeg skulle have blandet mørk- og mælkechokolade – det gør vi næste gang.

Rocky Road

“Dej”:

  • 250 g mørk chokolade 70%, smeltet
  • 75 g skumfiduser, klippet i tern
  • 50 g mandler, let ristede
  • 80 g blandede pistacienødder, rosiner og tranebær

Fremgangsmåde:

  1. Bland det hele godt og fordel massen i en form (ca 20 x 20 cm, beklædt med bagepapir).
  2. Sæt formen i køleskabet i 2 timer.
  3. Når massen er stivnet er dine Rocky Roads klar til at blive skåret i stykker
  4. Server – gerne med et glas kold mælk til